Article Image
read

Er det tid til at dit barn skal starte i pasning, så er her 10 ting du kan/skal være opmærksom på. Men vigtigst, det bliver nemmere, og sjovere når den til tider svære opstart er overstået.

Mød din fremtidige dagplejer eller institution

Tag dig tid til at finde den helt rigtige løsning for dig og dit barn. Dette bliver dit barns arbejdsplads, ligesom det er vigtigt for dig at du trives, skal dit barn også. Og lige så vigtigt, du skal have det godt med at aflevere dit barn. Tag på besøg, mærk om der er kemi. Du kan spørge ind soverutiner, spisesituationen, se hvordan dagene bruges, og oplev de andre børn og den/de voksne.

Beslutningen er taget

Når du har taget dit valg, skal du gøre dig overvejelser om, hvad du kan informere om, for at hjælpe dit barn. Fortæl om dit barns vaner, bruger det sut, sover det på maven, gør du noget bestemt for at trøste barnet. Med denne viden, kan dit barn nemmere hjælpes.

Begynd rutinerne

Det kan være en fordel, at rutinerne er startet inden den faktiske opstart. Skal formiddagsluren være kl 09.00 og ikke kl 08.00. Skal frokosten være kl 11.30 ikke kl 12.30. Det skal gerne være så, barnet er vågen, og kan være sammen med de andre børn, og ikke sove mens de er vågne og leger.

Opstart og barnets følelser

Der er rigtig mange følelser på spil, når barnet skal passes ude. Du kan forvente dit barn bliver, pylret, græder, klamre sig til dig. Det er vigtigt, at du viser barnet, her er rart og trygt.

Opstart og dine følelser

Du kan naturligvis også have følelser i klemme, når du skal aflevere dit barn. Det kan være, bekymring for dit barns reaktion, et afsavn til dit barn, skam over at glæde dig til at komme på arbejde. Tal med den/dem du afleverer til, så de kender dine følelser, og kan hjælpe dig med dine tanker, og at være rolig for dit barns skyld.

Opstart og tid

Du kan forvente, at det tager tid at opstarte. Det handler om at vise dit barn, at det er okay, det er et rart sted, og du kommer igen. Det kan være, du starter med at sidde med de første dage, dernæst en times pasning alene.Tag den tid det tager, og optrap stille og roligt i barnets tempo.

Første rigtige aflevering

Når barnet skal være alene i kort tid første gang, er det vigtigt, at den voksne har barnet i sin favn, og selv om det græder, så skal du ikke tage barnet over til dig igen. Sig farvel, giv et kys og kram, og sig vi ses om lidt, og så skal du gå. Stol på at dit barn bliver trøstet, og om kort er i fuld gang med at lege.

Aftaler

Det er bedst for alle, hvis aftaler laves, og overholdes. Aftales det at dit barn skal være alene i 3 timer, overhold det, også selvom det gør ondt. Ringes der efter dig, skal du naturligvis møde op, hurtigst muligt. Det giver ro, plads og stabilitet når en plan følges.

Vær informativ

Det er vigtigt at være informativ, har det været en hård nat, sent oppe, tidligt oppe, små syg, eller hvad der kan være. Jo mere den voksne ved, jo bedre kan dit barn hjælpes, og tages hensyn til.

Kommunikation

Jo bedre kommunikation, jo mere trivsel vil du opleve. Du er altid velkommen til at spørge ind til, pasning, søvn, hverdagen, eller hvis der er noget du er i tvivl om.

Blog Logo

Rikke Christiansen

Stifter af 10Bedste.dk


Image

10bedste.dk

Find det du mangler

Tilbage til forsiden